Gå til hovedindhold

Cykelhandler dømt til erstatning

cykeltyv

Gardér dig, før du indleverer den dyre cykel til reparation, siger Forbrugerrådet.

Det kan være farligt at indlevere sin cykel til reparation. Det har en kvinde måttet sande, efter at hun afleverede sin defekte el-cykel hos en cykelhandler. Cyklen blev stjålet, mens den var i cykelhandlerens varetægt. Her ønskede man ikke at betale erstatning

Forbrugerklagenævnet pålagde senere cykelmekanikeren til at erstatte cyklen med 5.435 kr. med den begrundelse, at vedkommende havde opbevaret cyklen uforsvarligt, bl.a. fordi det var særlig værdifuld og stod udenfor.

På den sorte liste

Men cykelhandleren ville ikke betale, og derfor er han havnet på Forbrugerklagenævnets "sorte liste" - firmatjek. Her kan forbrugerne se navne på de firmaer, som ikke har rettet sig efter afgørelser truffet af forbrugerklagenævnet.

Faktisk er det i de fleste tilfælde kundens eget ansvar at have en cykel stående til reparation hos en cykelhandler. Derfor er det værd at repetere Forbrugerrådets tre gode råd, når man afleverer sine ejendele til reparation, uanset om det drejer sig om cykler, computere eller kaffemaskiner:

  • Hvis din ejendel er værdifuld, så understreg over for den erhvervsdrivende, at han skal opbevare den forsvarligt.
  • Få et indleveringsbevis, når du afleverer din vare til reparation. Dels sikrer du, at du får den rigtige vare udleveret efter endt reparation, dels sikrer du, at der ikke senere opstår strid i tilfælde af tyveri.
  • Du skal melde det til politiet, hvis din vare bliver stjålet, mens den er til reparation. Det er typisk dit forsikringsselskab, der betaler erstatning for tyveriet.
    Evt kan du tilføje en efterlysning af cyklen hos Cykeltyv.dk

     

  • Tilbage til artikler